03. Avl
Forskningen begynder ved at implementere de rigtige træk. Dyrkernes behov, såvel som kravene fra sukkerindustrien, skal avles ind i fremtidig genetik. Alle træk, f.eks. nematodtolerance, højt sukkerindhold osv., som kan være til gavn for sukkerudbyttet, bør være til stede i vores far- og moderlinjer, de såkaldte "indavlede linjer".
En sukkerroeplante drager fordel af et hybridavlssystem, hvor det kombinerer de bedste træk fra begge sine indavlede forældrelinjer. Takket være SESVanderHave videnskabelige forskning i avl og mangeårige erfaring kan virksomheden sikre, at de nødvendige træk indavles.
SESVanderHave Innovation Center (SVIC)
Denne proces starter på vores nye og avancerede SESVanderHave Innovation Center (SVIC) i Tienen, Belgien, som er et førsteklasses eksempel på højteknologisk forskning under glastag. SVIC er et kompleks på størrelse med fire fodboldbaner, hvor SESvanderHaves videnskabsmænd udfører deres forskning. Det fulde spektrum af udendørs forhold kan gengives hos SVIC, så forskningen nyder godt af de perfekte parametre til simulering af de rigtige resultater. For eksempel kan vi udsætte sukkerroer for temperaturer op til 40 °C, samt simulere en kold nat. Vi kan også gøre det til nat i dagtimerne. Takket være disse innovative teknikker er SVIC et af de mest avancerede forskningskomplekser i den globale landbrugsindustri, og SESVanderHave er i stand til at øge forskningskapaciteten og forkorte sortudviklingsprocessen.
Indavl starter med to frugtbare planter
Indavl starter med to frugtbare planter, det vil sige to planter med en pistil og støvdragere. Disse indavlede linjer er særligt udvalgt, fordi de allerede tidligere har vist deres værdi og er omhyggeligt udvalgt fra SESVanderHaves omfattende database med kimplasma.
Hos en af de to planter fjernes støvdragerne manuelt og bliver dermed den indavlede "moder". I en pollen-tæt pose gøder en anden mandlig gren denne plante, og denne befrugtning resulterer i målrettede nye kombinationer af træk.
Hvordan det virker
Umiddelbart kontrollerer vi, om disse frø indeholder de ønskede træk. Denne kontrol finder sted i det molekylære markørlaboratorium, hvor bladprøver fra "afkommene" kontrolleres for deres genetiske sammensætning eller deres DNA. Alle planter, der anvendes til frøproduktion, screenes, så vi kan føre et "genetisk pas" for hvert frø og hver plante. Vi ved fra starten af undersøgelsen, hvilke frø der vil blive brugt i sortudviklingsprocessen.
Udvikling af disse indavlede linjer indebærer en delikat balance mellem forskellige faktorer baseret på avancerede forskningsteknikker. SESVanderHave har udviklet de mest innovative teknikker til at sikre, at klassisk avl, som beskrevet ovenfor, virker effektivt.
Biotiske stressstyringslaboratorium
For eksempel analyseres bladprøverne tæt med hensyn til deres forskellige egenskaber. Når vi bemærker, at en bestemt "moderlinje" eller "faderlinje" er følsom overfor en bestemt sygdom, undersøger vi disse faktorer i SVICs biotiske stressstyringslaboratorium. I dette laboratorium kortlægges de forskellige sukkerroesygdomme og testes på de nye sukkerroesorter. Planter, der består disse forskellige sygdomsprøver, går videre til næste fase, mens de følsomme planter ikke længere bruges. Grundige tests udføres også i SVIC for "abiotiske stressfaktorer" som varme, tørke, lysintensitet, luftfugtighed og frugtbarhed i vores særlige abiotiske stressstyringsvækstkamre.
Ved hjælp af alle de indsamlede oplysninger er der udarbejdet en detaljeret beskrivelse af hver plante, såsom tolerance overfor biotiske og abiotiske faktorer, fader- og moderlinjens historie, de forskellige egenskaber, og nøglegenerne kan derefter kortlægges langs sukkerroens genom. Dette er præcisionsarbejde og kræver en stor mængde computerdata og ekspertise. Takket være dette genkort kan molekylære markører udvikles til de vigtigste træk, som giver avlerne mulighed for at fremskynde avlscyklusser.