Avl
Forskning begynder med at implementere de rigtige egenskaber. Landmændenes behov og sukkerindustriens krav skal indarbejdes i fremtidens genetik. Alle egenskaber, der kan gavne sukkerudbyttet (f.eks. nematodetolerance, højt sukkerindhold, ...) bør være til stede i vores fader- og moderlinjer, de såkaldte "indavlede linjer".
En sukkerroeplante drager fordel af et hybridforædlingssystem, hvor den kombinerer de bedste egenskaber fra begge sine forældres indavlede linjer. Takket være videnskabelig forskning i forædling og mange års erfaring kan SESVanderHave sikre, at de nødvendige egenskaber indavles.
Hvor avler vi nye sukkerroesorter?
Denne proces starter i vores topmoderne United Beet Innovation Centre (UBIC) i Tienen i Belgien, et eksempel i verdensklasse på højteknologisk forskning under glas. Hele spektret af udendørs forhold kan gengives på UBIC, hvilket sikrer, at forskningen får de perfekte parametre til at simulere de korrekte resultater.
For eksempel kan vi udsætte sukkerroer for temperaturer på op til 40 °C og simulere en kold nat. Vi kan også gøre det til nat i løbet af dagenTakket være disse innovative teknikker kan vi øge vores forskningskapacitet og forkorte sortsudviklingsprocessen.
Hvordan fremavler vi nye sukkerroesorter?
Befrugtning
Indavl starter med to frugtbare planter, dvs. to planter med pistil og støvdragere. Disse planter er specifikt udvalgt, fordi de allerede tidligere har vist deres værdi. Disse indavlede planter er omhyggeligt udvalgt fra SESVanderHaves omfattende kimplasmedatabase.
For en af de to planter fjernes støvdragerne manuelt, og den plante bliver så den indavlede "moderplante". I en pollentæt pose befrugter en hanlig gren denne plante, og denne befrugtning resulterer i målrettede nye kombinationer af egenskaber.
Genetisk pas
Efter befrugtningen kontrollerer vi straks, om disse frø indeholder de ønskede egenskaber. Til dette bruger vi bladprøver fra "afkommet" af de indavlede sorter. Denne kontrol udføres i det molekylære markørlaboratorium, hvor vi verificerer den genetiske sammensætning eller DNA i bladprøverne. Alle planter, der bruges til frøproduktion, screenes, så vi kan oprette et "genetisk pas" for hvert frø og hver plante. Takket være dette pas ved vi fra starten af vores forskningsproces, hvilke frø der vil blive brugt i sortsudviklingsprocessen.
Laboratorium for biotisk stresshåndtering
Når vi bemærker, at en bestemt "moder"- eller "fader"-linje er følsom over for en bestemt sygdom, undersøger vi disse faktorer i UBIC's Biotic Stress Management Laboratory. I dette laboratorium bliver de forskellige sukkerroesygdomme kortlagt og testet på de nye sukkerroesorter. Planter, der består disse forskellige sygdomstests, går videre til næste fase, mens de følsomme planter udelukkes.
De særlige vækstkamre til abiotisk stress i UBIC giver os mulighed for at udføre grundige tests ved at tilpasse de forskellige "abiotiske stressfaktorer" som varme, tørke, lysintensitet, luftfugtighed og jordens frugtbarhed.
Med alle de indsamlede oplysninger udarbejdes en detaljeret beskrivelse af hver sukkerroeplante, f.eks. tolerance over for biotiske og abiotiske faktorer, fader- og moderlinjernes historie og ydeevne for forskellige egenskaber. De vigtigste gener kan derefter kortlægges langs sukkerroens genom. Det er præcisionsarbejde og kræver en stor mængde computerdata og ekspertise. Takket være dette genkort kan der udvikles molekylære markører for de vigtigste egenskaber, så avlerne kan fremskynde forædlingscyklusserne.
